Hvad er psykoterapi

Den terapiform jeg tager udgangspunkt i kaldes integreret psykoterapi. Terapiformen anerkender de forskellige psykoterapeutiske hovedskolers metoder og er karakteriseret ved respekt for det enkelte menneskes integritet og tager udgangspunkt i dine ressourcer frem for fokus på fejl og mangler.

Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder under deres etiske regler. For at holde mig opdateret, modtager jeg supervision af erfarne psykoterapeuter, fra Vedfelt Instituttet.

Hvad gør det for dig

Samtaleterapi vil hjælpe dig imod en mere langsigtet og dybtgående personlighedsudvikling. Samtalerne kan bringe dig i kontakt med dine ressourcer og potentialer, samt støtte, hjælpe og give dig indsigt til at fungere bedre i hverdagen eller give dig hjælp til at komme igennem en krise.

Hvordan foregår det

I terapi hos mig vil du arbejde med dig selv på forskellige måder. Jeg tager udgangspunkt i samtaleterapi, men vi kan også inddrage andre metoder som drømmearbejde, tegneterapi, kropssansning og visualisering. Terapiformen er egnet til dybtgående udviklingsforløb, der strækker sig over længere tid, eller mere afgrænsede forløb som omhandler specifikke problemstillinger. Vi finder sammen ud af hvilken form der vil være bedst for dig.

Begreber og metoder

Integreret psykoterapi

Terapiform der anerkender de forskellige psykoterapeutiske hovedskolers metoder og tager udgangspunkt i det hele menneske.

Helhedsorienteret

En tilgang der ser mennesket som en helhed af krop, sind og relationer.

Samtaleterapi

Terapeutisk samtale der hjælper med selvindsigt, personlig udvikling og håndtering af livets udfordringer.

JTI (Jungiansk Typeindeks)

Personlighedsprofil baseret på Carl Jungs typeteori, bruges til selvindsigt og teamudvikling.

Kropsterapi

Terapeutisk arbejde med kroppens spændinger og signaler som vej til bevidsthed og healing.

Drømmearbejde

Metode der bruger drømme som kilde til selvindsigt og psykologisk forståelse.

Visualisering

Teknik der bruger mentale billeder til at fremme forandring og indsigt.

Supervision

Faglig sparring mellem terapeuter for at sikre kvalitet og etisk praksis.

MPF

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening — en faglig kvalitetsgaranti for psykoterapeuter i Danmark.