BALI

Krop kost & mental balance
- på Bali

Ønsker du mere overskud i hverdagen, større velvære, bedre præstationsevne, både psykisk, fysisk og mentalt - så er det tid til at forkæle dig og din krop. Sygeplejerske, krops- & psykoterapeut Iben Ordrup afholder retreat på Bali med fokus på kost, krop og balance i livet.

Jeg vil meget gerne invitere dig med.

Jeg arbejder med en kombination af kropsterapi, yoga og antiinflammatorisk kost.

Alt sammen komponenter der styrker både dit fysiske og mentale velvære. Det er min erfaring at du efter et retreat kommer hjem med ny energi og motivation til at fastholde gode rutiner i at gøre noget godt for sig selv.

Jeg har et helt særligt forhold til Bali. Kulturen og den smukke natur på Bali nærmest kalder på at vi tager den med ro og er et perfekt sted for et retreat. Det er derfor meget nærliggende at afholde retreat på Bali.

 


Opholdet indeholder

Lækker luksus villa
Vi har vores helt egen luksus villa "Villa Adila" 

Antiinflammatorisk kost & kropsanalyse
Lækker antiinflammatorisk, samt individuel kropsanalyse og indblik i hovedreglerne i antiinflammatorisk kost

Alle måltider
Cafe / restaurant besøg i Ubud og lokalt, samt alle øvrige måltider, snacks & drikke i Villa Adila

Body All Mind kropsbehandlinger
1 kropsbehandlinger med individuel råd og vejledning

Individuel samtale
Coaching af 30 min. varighed.

Balinesisk massage
I alt 3 Balinesiske behandlinger af Adilas egen massør. En på ankomst dagen eller den følgende dag, samt dagen inden afrejse. Massagen vil afhjælpe væskeophobninger efter den lange flyvetur og hurtigt bringe dig i ro så du kan nyde dit ophold. 

Yoga
Hatha- og yin yoga, samt guidede meditationer morgen og aften

Udflugter / transport
Der er to biler til rådighed med chauffør alle dage. Det giver mulighed for fleksibilitet og udflugter ud af huset. Iben har  rejst på Bali af flere omgange og står til rådighed med gode råd, lige fra sightseeing til shopping

Transfer fra lufthavn til / fra Villa Adila

Diverse
Mulighed for tilkøb af balinesisk massage i Villa Adila
Masser af tid til ro, fordybelse og afslapning ved poolen eller ved stranden (1,5 km fra Villa Adila)

Se værelsestyper og priser længere nede.

Fly

Fly tur/retur

Du booker selv fly. Jeg står til rådighed og guider med bookning og køb af fly, hvis du har behov for det. Nedenfor har jeg sat link og flyafgange på de afgange der passer bedst til opholdet. På den måde flyver gruppen ud og hjem sammen.
Hvis du ønsker at forlænge dit ophold, før eller efter retreat, står jeg til rådighed med gode råd til overnatning mm.

Praktiske informationer

Krop kost & mental balance afholdes på Bali efterår og vinter

 

Vinter 2025

Ophold 12 dage

28. februar - 12. marts 2025

Afrejse DK den 27. februar ankomst Bali den 28. februar
Afrejse Bali den 12. marts ankomst DK den 13. marts

Send forespørgsel om ledige pladser

Udsolgt - der er ledige pladser på retreat til Kreta

 

Efterår 2025

Ophold 12 dage

01. november - 12. november 2025

Afrejse DK den 31. oktober ankomst Bali den 01. november
Afrejse Bali den 12. november ankomst DK den 13. november

Send forespørgsel om ledige pladser

Ledige pladser

Booking af fly

Jeg guider dig til flyafgange der tager højde for bedst pris, afgang/ankomst tider og kortest rejsetid.

Booking af ophold

Reserver dit ophold ved at booke under det værelse du ønsker

Se værelser og priser nedenfor.

Ved booking betales et depositum på kr. 4000,00
Depositum kan ikke refunderes. 
Depositum dækker booking af værelset, som købes straks ved reservationen.
Restbeløbet vil blive opkrævet 90 dage før afrejsedagen.

For spørgsmål til retreat, med krop & kost til Bali, skriv til [email protected]

 

Afmeldingsbetingelser

Ved afmelding senest 3 måneder før afrejse kan du få beløbet refunderet - minus depositum på 4.000 kr.

Ved senere afmelding refunderes beløbet IKKE.


Det siger tidligere deltagere

Jeg har været med Iben Ordrup Christensen på Bali retreat flere gange. Jeg prioriterer at tage med på retreat en gang om året for at holde mig selv i balance. Iben er professionel, samtidig med at hun rummer de deltagere der er med på en meget nærværende måde. Den sunde kost, behandlingerne, yogaen, kulturen og tid til mig, danner tilsammen rammen for det perfekte retreat. Bali retreat med Iben får mine varmeste anbefalinger.

Hanne Pörösei / Selvstændig frisør og ejer af klipstedet

Jeg har været med på Iben's retreat til Bali 2 gange og skal helt sikkert med igen. Helhedskonceptet krop, kost & mental balance tiltaler mig. Det at vi er en lille gruppe giver mig følelsen af en rar beskyttelse i det lille univers som Villa Adila og Iben tilbyder. Iben er altid til rådighed, og man føler sig ikke alene, hvis man bliver sårbar. Det er min ultimative egen forkælelse, og giver mig tid til den fordybelse, jeg ikke altid når i en travl hverdag. Derudover betyder Bali's kultur meget for mig, jeg kommer ligesom ned i et andet tempo. Det hele spiller, og det er derfor jeg skal med igen.

Karina Ravn / Special pædagog

Jeg var i maj måned i år med på et af Iben Ordrup Christensens retreats på Kreta. Rammerne er fantastiske – Dalabelos med ejerne Vasillis og Maria. Magen til gæstfrihed! Jeg har gået hos Iben og fået Body All Mind kropsbehandlinger gennem de sidste godt 2 år. Først på baggrund af en stresset krop der trængte. Så fik jeg konstateret Multipel Sklerose, - det har Ibens samtaler og behandlinger også hjulpet mig med. Den evne Iben har til, at få mit nervesystem til at slappe af på, gennem 1 time i hendes professionelle og empatiske hænder, ville jeg kun have mere af. Derfor valgte jeg, at prioritere mig selv en hel uge, med den mest fanstatiske aniinflammatoriske kost, yoga 2 gange dagligt – med udsigt til havet, olivenlunde og med cikaderne i baggrunden. Man behøver ikke at have særlige skills i forhold til yoga for, at tage med – det bliver man guidet til at tilgå. Nogle deltagere er rutinerede – andre mere uerfarne. Der er inkluderet forskellige behandlinger og med mulighed for, at tilkøbe flere. Samtaler og et nærvær fra Iben, der varede ved hele ugen var også en del af pakken. Netop fordi hun kender mig og min krop, var det let for hende at guide mig til, at få mest ud af mit ophold. Jeg tog afsted med kæberne fastlåste – og kom hjem med afslappet mimik, sænket stressniveau og med et fokus på den vigtige vejrtrækning. Jeg kom også hjem med opmærksomhed på, hvad der er vigtigt for mig, at prioritere i hverdagen. For det er ikke gjort med en uge med fokus på det – jeg har fået endnu mere ud af det, da jeg har taget nogle gode oplevelser, nye rutiner og et mindset, der er blevet rusket lidt op i, med hjem. Vil anbefale på (selv)kærligste vis et ophold, der kan ændre vigtige elementer i hverdagen – hvis man går helhjertet ind i det. Næste års retreat på Kreta er allerede bestilt – og denne gang tager min mand også med. Han kan se hvilken forskel, det har gjort for mig.

Lotte Holmgaard / Oversygeplejerske

Jeg opfatter retreatet som en anderledes form for ferie, hvor storby, sightseeing og fart er skiftet ud med afslapning, ro og sunde aktiviteter for min krop og mit sind. Retreatet skaber gode rammer for, at jeg mærker og prioriterer min krop og mit sind, og jeg oplever, efter blot få dage, hvordan den antiinflammatoriske kost, behandlingerne og yogaen skaber positive ændringer hos mig. Jeg føler mig hurtigt mindre oppustet, mere smidig og i ro både kropsligt og mentalt. Ændringerne giver mig et skub til også at prioritere mere bevægelse og en sundere kost, når jeg kommer hjem igen. Retreatet er også en rigtig god måde at tilbringe kvalitetstid med min mor på og få en unik oplevelse sammen med hende. Jeg oplever det dog helt unikt, at der opstår et fællesskab på tværs af alle deltagere, hvor der er en rar stemning og plads til både snak, hygge og grin, samtidig med at der er plads til, at folk kan trække sig tilbage, som de har lyst til og brug for. Det er rart at tage del i et inkluderende fællesskab, hvor der er plads og rum til alle - om de så deltager alene eller med familie eller veninder. Fællesskabet gør det muligt, at min mor og jeg ikke nødvendigvis for eksempel ligger ved siden af hinanden til yoga eller tager på de samme ture, hvilket skaber rum for, at jeg selv kan mærke efter og gøre, hvad jeg har lyst til eller brug for. Derudover synes jeg, at retreatet fint kombinerer roen og afslapningen på Adila, samtidig med at der tilbydes forskellige ture og oplevelser rundt omkring på skønne Bali. Jeg vil helt klart anbefale andre at tage på retreat fordi jeg synes Iben og Adila skaber rum for, at man kan være med det man er og lade op. Min oplevelse er, at retreatet forbinder kulturelle og naturskønne oplevelser på Bali, imens kroppen, roen og balancen er i højsæde!

Sille Amanda Pörösei / Stud. Pæd. DPU

Efter en lang og grundig research af (yoga)retreats valgte jeg at tage med Iben til Kreta i 2023. Det var en helt fantastisk tur i de skønneste rolige omgivelser tæt på havet, omgivet af rig natur og fuglefløjt. Det var vigtigt for mig, at være på et jordnært og lærerigt retreat med holistisk tilgang hvilket i den grad blev opfyldt. Vi startede ud med en dejlig goodiebag og varm velkomst. Iben havde sørget for at der blev lavet lækker anti-inflammatorisk kost dyrket fra bunden af råvare fra området. Vores yogalærer havde en bred viden om yoga og dens indvirkning på kroppens indre samt alle niveauer kunne være med. Afslappende og forløsende behandlinger var med i prisen og ekstra kunne tilkøbes, hvilket var endnu en måde at komme helt ned i gear på. Jeg tænker utrolig meget hele tiden, og det er første gang jeg har oplevet sådan en ro i mit hoved. Det var en fantastisk følelse. Der var plads til lige hvad JEG havde brug for. Jeg var afsted med min mor, hvilket også varmt kan anbefales. Det var en skøn oplevelse at have sammen, og jeg er meget taknemmelig for den skønneste uge. Retreat på Kreta får varmeste anbefalinger fra mig.

Matilde Olsen

På retreat med Iben Ordrup kobler jeg fuldstændig af fra hverdagens stress og jag og får taget nye skridt mod et liv i større ro og balance, mentalt og kropsligt 🙏. Dalabelos Estate har de smukkeste rammer midt i den betagende, kretiske natur – opholdet dér er ren selvforkælelse 😍. Jeg er kommet hjem med fornyet energi, ny viden og dejlige oplevelser i bagagen.

Iben Marai Böhling With / Chefkonsulent

Når man kommer fra en hverdag med mange bolde i luften, store og små beslutninger og generelt meget fart på med mange telefonopkald og mails der skal besvares, så var jeg noget spændt på det ventende yogaophold med Iben Ordrup. Efter kun få dage havde Iben skabt en ro og givet nogle gode redskaber, der hurtig kunne skabe en indre ro, en god indsigt i Yoga og i Antiinflammatorisk kost har også været med til, at jeg i min hverdag har fået et sundere liv end jeg havde før. Jeg kan på det varmeste anbefale et ophold med Iben Ordrup.

Hans Michael Larsen

Medlem af Rejsegarantifonden