Din antiinflammatoriske kost på Kreta

Alle måltider på retreatet tilberedes af Dalabelos' lokale køkken i tæt samarbejde med mig, Iben Ordrup.

Hvad kan du forvente:

  • Friske, lokale råvarer: Alle måltider er baseret på Dalabelos rige udbud af friske ingredienser, hvilket sikrer dig den højeste kvalitet og smag.
  • Sund og nærende kost: Vi fokuserer på antiinflammatoriske fødevarer, der fremmer helbred og velvære.
  • Skræddersyet kropsanalyse: Få udført en omfattende kropsanalyse, der viser din BMI, fedtprocent, vandprocent, muskelmasse, knoglemasse, basalstofskifte, stofskifte alder og fedt omkring maveregionen samt en fysisk vurdering.

Når du ændrer din kost og arbejder med din krop, kan der opstå forskellige reaktioner. Nogle vil opleve en bølge af energi, mens andre måske føler sig mere stille eller emotionelt sårbare. Det er helt naturligt, og det er vigtigt, at du giver dig selv plads til at mærke, hvad der sker uden at føle, at du skal være noget, du ikke er. Her er det din tid – tid til selvforkælelse, tid til at lytte til dig selv og finde den rytme, der føles bedst for dig.

Jeg ønsker, at du skal føle dig tryg under dit ophold, og derfor er det vigtigt, at du deler eventuelle allergier eller specifikke diæter med mig på forhånd. Jeg tilbyder også mulighed for 100% vegansk, glutenfri, laktosefri og andre tilpasninger, så du kan få den kost, der støtter din krop bedst.

Mit fokus er på at give dig indsigt i fordelene ved en antiinflammatorisk kost og vise, hvordan den kan styrke både din fysiske og mentale sundhed. Når du tager hjem, håber jeg, at du har fået fornyet energi og inspiration til at fortsætte din rejse mod en sundere livsstil – på din egen måde, i dit eget tempo.